200Grafisk Kogebog
(Bøger)
Ny udgave af Grafisk Kogebog netop udkommet!
Denne nye udgave af Grafisk Kogebog har gennemgået omfattende omskrivninger og tilføjelser, hvilket bl.a. betyder at sidetallet er udvidet med over 30%
Til dig der ønsker en grafisk håndbog eller har behov for hjælp i den grafiske produktion: "Grafisk Kogebog" er en praktisk guide som giver gode råd, tips og anbefalinger for hvordan du bedst producerer en tryksag.
"Grafisk Kogebog" er ligeledes udgivet på en række andre sprog og har samlet opnået imponerende salgstal på over 100.000 eksemplarer. Den anvendes af trykkerier, reklamebureauer, prepressvirksomheder, marketing- og informationsafdelinger, samt grafiske uddannelser og kurser.
"Grafisk Kogebog" har vundet flere priser, herunder "Bedste fagbog" og "Svenske Publiseringspris".
"Grafisk Kogebog" kan anvendes som et opslagsværk i den grafiske produktion eller læses som en lærebog.
Hvert kapitel indledes med en kortfattet beskrivelse af området for at give et overblik, derefter forklares hvert område mere dybtgående.
Ved hjælp af ca. 800 billeder og illustrationer får du en lettilgængelig og aktuel beskrivelse af hvordan moderne grafisk produktion fungerer.
De praktiske afsnit indeholder checklister, huskelister og step-by-step anvisninger. De forklarende afsnit beskriver alt fra administrative til tekniske forudsætninger for at gennemføre en grafisk produktion.
Anmelderne skrev:
"Her er en bog, der bør indgå i dagligdagens værktøjskasse, både hos trykkerier og hos deres kunder, reklamebureauer, indkøbere hos offentlige og private virksomheder med flere - det vil støtte det "fællessprog", der er under udvikling.
800 illustrationer gør det enkelt at forstå den meget letlæste tekst, der på bogens 432 sider må betegnes som den idelle håndbog for alle, der indgår i den grafiske proces."
Mogens Darhauge, M.G.K.
Grafisk Fremtid
"Taget under ét er der tale om den bedste, samlede fremstilling af processerne i grafisk produktion, som hidtil er udkommet på dansk."
Jan Eskildsen

|